Lokalområdet Brylle

- INDBYGGERE I LOKALOMRÅDET ca. 1.728
- Afstand til Odense C 15 min.
- Afstand til motorvej 8-10 min.
Det nære landsbyliv tæt på storbyen
I Brylle får du på én gang den fredelige landsbyidyl med det nære liv på tværs af generationer, gode daginstitutioner, skole og indkøbsmuligheder samt let adgang til storbyens handels- og kulturliv kun godt et kvarters kørsel fra Odense C.
Brylle er bl.a. kendt for sit stærke fællesskab og aktive børneliv i landsbyen, hvor alle kan færdes trygt på stisystemet og ved de smukke naturområder med Brylle Vandskov, Staudehaven, legeplads og snart også et udendørs fitness område.
Brylle samles til fællesspisninger i forsamlingshuset. Her bliver nye tilflyttere budt velkommen og tilbudt byvandringer med gode historier om Brylles gamle mejerier og købmænd og ikke mindst den landskendte brunsvigers oprindelse her i lokalområdet.
Nyt boligområde på vej
I august 2024 har Assens Kommune købt et stort areal yderligere boligudvikling i Brylle.
Er du interesseret i at følge med i udviklingen af det nye boligområde? Skriv dig da på interesselisten her, så holder vi dig opdateret, når der er nyt.
Beliggenhed
Den hyggelige landsby Brylle ligger attraktivt med kun 8-10 minutters til kørsel til motorvej E20, et kvarter til hjertet af Odense og gode busforbindelser til studiebyen Glamsbjerg.
Centralt i Brylle, finder du et stoppested for en bus, der forbinder Brylle med en række af Fyns største byer.
Og fra nabobyen Tommerup Stationsby, er der tog til både Jylland og Sjælland hver time.
Med Odense øst for Brylle er alt inden for rækkevidde. Uanset om du er til kunst og kultur, er i gang med at videreuddanne dig eller arbejder på en af Odenses mange tusinde arbejdspladser, så er storbylivets mange muligheder tæt på.
Foreningsliv
Brylle har et aktivt foreningsliv med boldklub, gymnastikforening med mor-barn-gymnastik, Rytterskolens Venner, Lokalhistorisk Arkiv og sågar den veldrevne lokale Dagli'Brugsen er foreningsdrevet.
En stor del af Brylles fællesskab opleves gennem det stærke foreningsliv med fodbold, gymnastik, petanque, badminton, tennis, kampsport, volleybal og ridning m.m.
Også det grønne bakkede landskab i lokalområdet indbyder til både individuelle og fællesskabende aktiviteter som stavgang, cykling og ridning.
Når vinteren viser sig fra sin kolde og smukke hvide side, transformeres Brylle til et aktivt vintersportsområde for store og små.
Natur
Der er mange smukke områder omkring Brylle, som eksempelvis Brylle Vandskov, Skrattelauget, Vibæk, Frankfri, Render, Solevad, Gundestrup og Brunsvig, hvor den populære brunsviger kommer fra.
Ved Brylle Vandskov kan du gå en tur langs de rekreative trampestier og grusstier, tage et hvil på de opsatte bænke undervejs og slutte af med at nyde din madpakke i det populære overdækkede madpakkehus med græssende køer ved din side.
Børneliv
Mange børnefamilier har valgt at bosætte sig i Brylle på grund af de gode pasningsmuligheder og aktiviteter for børn i alle aldre samt de gode trygge stiforbindelser i lokalområdet.
Brylle har både kommunale dagplejere, vuggestue, private børnepasninger, samt landsbyordning med børnehave og skole under et tag. Det betyder, at der er pasningsmuligheder for alle, uanset hvilke behov man måtte have.
Se mere om de forskellige pasnings- og skoletilbud i Brylle og omegn her:
- Dagtilbud i Brylle og omegn
- Brylle Børnehave
- Brylle Landsbyordning med vuggestue, børnehave og skole
Brylle har oplevet stor tilvækst af netop familier med før-skole-børn, som tiltrækkes af de gode vilkår og trygge rammer for børnefamilier.
Er du nysgerrig på at se, hvilke andre dagtilbud Assens Kommune kan tilbyde? Se mulighederne her:

Flyt til Brylle
Er du blevet nysgerrig, og vil du gerne vide mere om lokalområdet? Så læs mere på Brylles egen hjemmeside her:
www.brylleby.dkUddannelse
Et kvarters kørsel fra Brylle er Campus Glamsbjerg, Assens Kommunes skole- og uddannelsescentrum. Her er gode busforbindelser fra hele kommunen og et spirende ungdomsliv på tværs af uddannelserne.
Udover en folkeskole, to friskoler, et 10. klassecenter og to efterskoler i Glamsbjerg kan du uddanne dig på på HF & VUC Fyn og FGU FYN.
Vestfyns Gymnasium har STX og Det Blå Gymnasium har HHX samt erhvervsuddannelserne EUX Business og EUD Merkantil.
Det er et eftertragtet uddannelsescentrum med uddannelser af høj kvalitet, som tiltrækker studerende fra hele kommunen, såvel som fra de omkringliggende kommuner.
Tilsammen bringer de et spirende ungdomsliv og fællesskab og en masse læring til området.
Desuden er der gode forbindelser til uddannelsestilbud i Middelfart og Odense med blandt andet en række erhvervsuddannelser og Syddansk Universitet.Kultur og fritid
I Tommerup Stationsby 5-10 minutters kørsel fra Brylle finder du Fyrtårn Tommerup. Et multifunktionelt kultur- og idrætscenter med svømmehal, bibliotek, idræt, kultur og masser af sociale aktiviteter.
Fyrtårn TommerupFyrtårn Tommerups vision er at fungere som et stort multifunktionelt idræts- & kulturhus, der året rundt tilbyder børn, voksne og ældre de bedste muligheder for at samles og motiveres til at leve et aktivt moderne hverdagsliv med idræt, fysisk aktivitet og velvære i højsædet.
Her kan du både opleve store landsdækkende svømmestævner, koncerter med Odense Symfoniorkester og børn fra hele kommunens mange skoler, fællesspisning og meget mere.