Lokalområdet Vissenbjerg

- Indbyggere i lokalområdet ca. 4.561
- Afstand til Odense 15 min.
- Afstand til Middelfart 25 min.
På toppen af Fyn tæt på alt
I Vissenbjerg bor du omringet af skove, slugter og bakker, som indbyder til gåture, mountainbiking og lange cykelture. Vissenbjerg ligger naturskønt i et markant morænelandskab med masser af rekreative muligheder lige udenfor døren.
Der bor mange børnefamilier i Vissenbjerg, som benytter sig flittigt af det nyrenoverede Kultur- & Fritidscenter og bibliotek m.m. Der er selvfølgelig også både vuggestue, dagpleje, børnehave og skole med gode stier og broer, så børnene kommer sikkert i skole.
Der er et rigt handels- og erhvervsliv i Vissenbjerg, hvor du kan klare alle dine indkøb. Arbejder du udenfor Vissenbjerg og pendler mellem job og hjem, så er der let adgang til motorvej E20 og hovedvej A1, ligesom vejen mellem Bogense og Faaborg går lige forbi.
Børneliv
Der er både dagpleje, vuggestue, børnehave og skole i Vissenbjerg. Eksempelvis Skovbrynet Børnehave og Vuggestue, som byder på masser af bålmad og jord under neglene i grønne omgivelser.
Der er ikke mindre end 20 dagplejere i hele Vissenbjergområdet, Børnehaven Børnehuset og Børnenes Hus, som ligger i Skalbjerg samt Vuggestuen Skovbrynet, som ligger sammen med Børnehaven Skovbrynet
Læs mere om Vissenbjergs mange dagtilbud her:
Dagtilbud i Vissenbjerg og omegn
Er du nysgerrig på at se, hvilke andre dagtilbud Assens Kommune kan tilbyde? Se mulighederne her:
Vissenbjerg Skole går fra 0. til 9. klasse. Efter skole kan børn i 0. til 3. klasse gå i skolens SFO, Solsikken, mens de ældste elever i 7. til 9. klasse kan gå i ungdomsklub.
Vissenbjerg Skole er omgivet af den smukkeste kuperede natur og byder på et stærkt og udviklende fællesskab, høj faglighed, trivsel, tryghed og skaberkraft. Her går læring og trivsel hånd i hånd og er hinandens forudsætninger.
Læs mere om skolen her:
Natur og fritid
Vissenbjerg er den by på Fyn, der ligger allerhøjest. Den har samtidig et af de mest imponerende landskaber, som trods sit bakkede terræn er forholdsvist let tilgængeligt for alle.
Vissenbjergbakkerne ligger syd for Vissenbjerg, kun fem minutters kørsel fra motorvej E20.
Udover den smukke udsigt kan du her nyde at gå med naturvejleder Christian Heller på eventyr. Du skal bare hente lydvandringen her:
En dejlig gåtur og lydvandring med de mindste.
Prøv også at gå en tur en tidlig forårsmorgen, hvor du kan høre den intense fuglesang eller en frostklar vinterdag, hvor de sneklædte træer giver skoven og bakkerne en helt særlig stemning.
Handel og erhverv
Der er gode muligheder for at handle lokalt i Vissenbjerg med Vissenbjerg Center, som også indeholder en række erhverv indenfor det sundhedsfaglige område.
På hovedgaden i Vissenbjerg finder du Vissenbjerg Center, som udover dagligvarebutik indeholder tandlæge, fysioterapi, læger og et apotek.
Og skulle du få lyst til at bestille mad udefra, kan du også købe en pizza med hjem fra centret.
Du kan også tage børnene med på biblioteket, som du finder i det gamle rådhus på Vestergade.
Uddannelse
Der er gode busforbindelser fra Vissenbjerg og resten af kommunen til Campus Glamsbjerg, som er Assens Kommunes skole- og uddannelsescentrum. Her er et spirende ungdomsliv på tværs af uddannelserne.
Udover en folkeskole, to friskoler, et 10. klassecenter og to efterskoler i Glamsbjerg kan du uddanne dig på HF & VUC Fyn og FGU FYN.
Vestfyns Gymnasium har STX og Det Blå Gymnasium har HHX samt erhvervsuddannelserne EUX Business og EUD Merkantil.
Det er et eftertragtet uddannelsescentrum med uddannelser af høj kvalitet, som tiltrækker studerende fra hele kommunen, såvel som fra de omkringliggende kommuner.
Tilsammen bringer de et spirende ungdomsliv og fællesskab og en masse læring til området.
Desuden er der gode forbindelser til uddannelsestilbud i Middelfart og Odense med blandt andet en række erhvervsuddannelser og Syddansk Universitet.

Sport og motion
Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter har haller til mange forskellige sportsgrene, fitness og en cafe. Udendørs er der multibane, beachbane, tennisbaner og fodboldbaner.
Vissenbjerg Idræts- og KulturcenterUdforsk Vissenbjerg

Få mere at vide om byen
Vissenbjerg Lokalråd har sin egen hjemmeside med al den viden, du har brug for som tilflytter i området. Her kan du finde alt lige fra viden om lokalråd og byggegrunde til Røverfest og lokal kalender.
Vissenbjerg.dkOplevelser
Der er mange muligheder for oplevelser, hvor du kan komme tæt på dyr eller lære om menneskets historie.
I Vissenbjerg ligger Terrariet Reptile Zoo med Skandinaviens største samling af krybdyr og padder. I tæt tilknytning dertil ligger Koelbjergmuseet - en fast udstilling om Koelbjergmanden og Istiden.
Et par kilometer fra byen finder du Danmarks Fugle Zoo. Haven rummer mere end 150 forskellige fuglearter fra hele verden.
I Andebølle ligger ASIM - Andebølle Samlings- og Informationsplads. Her kan børnene lege, mens du lærer om Koelbjergmanden - det ældste skeletfund i Norden, som er gjort lige her tæt på Vissenbjerg.
Bestig Vissenbjerg
På Vestfyn har du mulighed for at bestige fire forskellige bjerge. Et af dem er Vissenbjerg.
I Assens Kommune finder du fire bjerge, som er en del af Bestig Bjerge. Tre af dem ligger tæt på Vissenbjerg:

Den årlige Røverfest
Med røverfesten holdes de mere end 1000 år gamle historier om røverne i skovene ved Vissenbjerg i live. Røverfesten byder hvert år i august på røverbanko, røveroptog og koncerter med kendte kunstnere.
Røverfest