Naturen på Vestfyn – tæt på hav, skov og bakker

Louise Skøtt Christensen

Louise er Assens Kommunes bosætningskonsulent. Hun besvarer dine spørgsmål, hjælper dig med at tilrettelægge et besøg eller guider dig rundt i lokalområderne.

Telefon: 20 11 76 29

Email: lousc@assens.dk

Her har du naturen tæt på

På Vestfyn er naturen tæt på, uanset hvor du befinder dig, og den inviterer på både vilde og vidunderlige naturoplevelser. Her er masser af havudsigt, bakkede landskaber og dybe skove. 

I kan bo med fødderne i Lillebælt og smide fiskesnøren i vandet til solnedgangen, tage ungerne med i 'Skovlandet' og lade dem gå på opdagelse, holde familiefrokost på røvernes bakker, eller I kan følge historiens vingesus, og opleve de spændende spor af vores kulturarv på Frøbjerg Bavnehøj - og meget meget mere. En ting er sikker: På Vestfyn får du et hjem tæt på og i naturen. 

Herunder finder du nogle af de spændende natursteder, vi har her på Vestfyn. Så er det bare med at finde ud af, hvor jeres næste eventyr skal starte!

  • Til vands 90 kilomenter kyststrækning
  • Til lands Masser af vandre- og cykelruter
  • ... og i luften Fyns højeste punkt Frøbjerg Bavnehøj

Lev livet på Lillebælt

Elsker du livet ved og på havet, så er du havnet det helt rette sted. Du kan sejle, dykke, kitesurfe - eller måske skal den store ørred hives i land? Et hav af muligheder og aktiviteter venter på dig.

Aktiviteter langs kysten – på, i og ved vandet

Tid til eventyr på Lillebæltstien

Tag på eventyr og oplev de flotte landskaber, lækre strande, åbne marker, dybe skove, smukke godser og hyggelige landsbymiljøer. På Lillebæltstien er der naturoplevelser i vente ... asti afsted!

Lillebæltstien

Se de vilde orkidéer på Helnæs Made

På Helnæs ligger Helnæs Made. Et fantastisk landskab med mange blomster og syngende små fugle og kalve ved naturplejekvæget. Helt særligt for Helnæs Made er maj-gøgeurt – også kaldet vild orkidé.

Helnæs og Helnæs Made

Vandrestier på Vestfyn: Vandring for alle

Den ene fod foran den anden. Alene eller sammen med andre. Vandring er for alle, og på Vestfyn er der ruter for enhver, der vil ud og opleve naturen. Fra kyst og by til skov og land.

Vandreruter og stier

Shelters: Sov under stjernerne

Overnat i naturen i et af de 10 shelters, vi har på Vestfyn. Det er gratis eller koster et beskedent beløb. En dejlig 'outdoor-oplevelse', som børnene sent vil glemme. (Foto: Kasper O. Andersen)

Shelters på Vestfyn

Klakkebjerg og Brænde Ådal: En helt unik natur

Omkring Klakkebjerg og Brænde Ådal er naturen meget varieret, og Brænde Å er bestemt et af Fyns allersmukkeste vandløb. Et oplagt sted til oplevelser med familien - I kan bl.a. overnatte i shelter.

Klakkebjerg og Brænde Ådal

Jordløse Bakker: En del af de Fynske Alper

Jordløse Bakker er en del af det landskab, som kaldes De Fynske Alper. Her kan du opleve naturens smukke farvepalet - det smukkeste overdrev med sjældne plantearter og summende insekter.

Jordløse Bakker

Jordbassinerne: På tur i naturen tæt på byen

Udforsk det menneskeskabte unikke naturområde Jordbassinerne, og nyd den flotte udsigt over Lillebælt. Der er flere stier, og du kan endda overnatte under stjernerne i et af de moderne sheltere.

Jordbassinerne i Assens
  • Besøg eventyrlige Bågø

    På Bågø har du en smuk naturoplevelse i vente. Gå langs vandet, gå på opdagelse inde på øen og nyd naturen omkring dig. Her er noget til naturelskere i alle aldre.

    Efter en hav times sejlads med Bågøfærgen ankommer du til smukke, eventyrlige Bågø. På Bågø finder du fire markerede vandreruter. De starter alle ved naturcentret, som bestemt også er et besøg værd. Vandreruterne fører dig igennem øens mangfoldige natur, og undervejs finder du infoskilte, som gør dig klogere på øens natur- og kulturhistorie.  Der er naturligvis også mulighed for at tage et hvil på turen ved et af opholdsarealerne. 

    Vil I overnatte, så er der også mulighed for det i en af de fire ferielejligheder, som naturcenteret har.

    Rigtig god tur!
    Læs mere om Bågø
  • På tur med den firbenede

    I Assens Kommune er der fire hundeskove, hvor din hund kan løbe frit uden snor. Så tag hunden med på tur, og nyd naturen.

    De fire hundeskove i kommunen ligger naturskønt og enten i nærheden af en strand eller en sø, så der er også mulighed for en tur i vandet, når temperaturen er passende. 
    Hundeskovene finder du følgende steder i Assens Kommune:
    • Brunebjerg i Assens
    • Lundager Skov, Assens
    • Trunderupskoven ved Haarby
    • Feddet ved Brydegård
    På tur med hunden

Vissenbjerg Bakkerne: Tag på eventyr til røvernes bakker

Oplev Afgrunden og Udsigten via de markerede stier. Det siges, at røvere har beboet bakkerne i tidernes morgen, og på din tur kan du se forskellige træfigurer, der viser røverne i Vissenbjerg.

Vissenbjerg-bakkerne

Krengerupstierne: Det Vestfynske Skovland

I skovens dybe stille ro er der tid til tanke og til at være sammen med familien. Der er flere ruter at vælge mellem, og i hjertet af skovlandet finder du smukke Krengerup Gods.

Krengerupstierne

Ud i naturen på mountainbike

På Vestfyn har vi tre MTB-ruter i forskellige sværhedsgrader, som giver mulighed for at opleve naturen på to hjul: der er skov, grus, skrænter og masser af muligheder, som du kan prøve kræfter med.

I naturen på mountainbike

Oplev naturen på cykel

På Vestfyn har vi mange forskellige cykelruter. Kør langs kysten, besøg slotte og herregårde eller oplev kulturen imens du træder i pedalerne. Du kan såmænd også tage en tur på skinnecykel.

Oplev naturen på cykel

Bestig et bjerg

Spænd traveskoene og tag ud på en af de fire bjergvandinger på Vestfyn. Du finder dem i Vissenbjerg, Hjortebjerg i Jordløse bakker, Brændholdt Bjerg og Frøbjerg Bavnehøj - Fyns højeste punkt.

Bestig et bjerg