Lokalområdet Turup

Louise Skøtt Christensen

Louise er Assens Kommunes bosætningskonsulent. Hun besvarer dine spørgsmål, hjælper dig med at tilrettelægge et besøg eller guider dig rundt i lokalområderne.

Telefon: 20 11 76 29

Email: lousc@assens.dk

  • INDBYGGERE I LOKALOMRÅDET ca. 512
  • Afstand til Odense 35 min.
  • Afstand til Middelfart 30 min.
  • Afstand til Lillebælt 10 min.

Landsby med fællesskab og udeliv

Turup ligger midt i den vestfynske natur med et hyggeligt lille gadekær, et stort grønt område med stier, frugttræer og en lille lund med petanquebane væk fra storbyens larm og travlhed og med flere strande indenfor kun 10-15 minutters kørsel.

Cirka 10 minutters kørsel fra Turup ligger Assens, Ebberup og Sandager, hvor der er rig mulighed for børnepasning og skole, forenings-, handels- og kulturliv. 

Udendørslivet og fællesskabet i Turup bliver dyrket i Fitnessparken med overdækket terrasse, bænke, borde og grill, på legepladsen ved Sven Bagers Plads, og ved den nyanlagte unikke bålhytte, hvor børn og voksne mødes til fælles aktiviteter og hygge. Du kan også nyde aftenen på kærlighedsbænken under 1000 års-egen.

  • Uddannelse

    Kun 15 minutters kørsel fra Voldbro og omegn ligger Campus Glamsbjerg, Assens Kommunes skole- og uddannelsescentrum med et spirende ungdomsliv.

    Udover en folkeskole, to friskoler, et 10. klassecenter og to efterskoler i Glamsbjerg kan du uddanne dig på på HF & VUC Fyn og FGU FYN.


    Vestfyns Gymnasium har STX og Det Blå Gymnasium har HHX samt erhvervsuddannelserne EUX Business og EUD Merkantil.


    Det er et eftertragtet uddannelsescentrum med uddannelser af høj kvalitet, som tiltrækker studerende fra hele kommunen, såvel som fra de omkringliggende kommuner.
    Tilsammen bringer de et spirende ungdomsliv og fællesskab og en masse læring til området.

  • Børneliv

    Kun 10 minutter fra Voldbro og omegn finder du Salbrovad, Assens og Ebberup, som alle tilbyder en bred vifte af dagtilbud og skoler, uanset hvilke behov dit barn måtte have.

    Voldbro og omegn er som udgangspunkt en del af Ebberup skoledistrikt.

    Her kan børnene gå i Ebberup Vuggestue, Børnehave og Skole, som er en landsbyordning med fælles ledelse og fokus på den trygge overgang fra lille til stor. Her er der rum til at være barn og plads til at gro.

    Børnehuset Ebberup

    Leg og læring foregår i trygge rammer, og børn og unge udfordres, så de trives med at blive så dygtige, de kan. 

    Er du nysgerrig på at se, hvilke andre dagtilbud Assens Kommune kan tilbyde? Se mulighederne her:

  • Handel og erhverv

    Kun fem minutters kørsel Voldbro og omegn ligger den smukke gamle købstad Assens. Her er et rigt handelsliv med mulighed for dagligvareindkøb og masser af detail- og specialbutikker.

    Her kan du få alt lige fra almindelige dagligvarer, lokalt producerede økologiske råvarer, orientalske krydderier, garn til dit næste håndarbejdsprojekt eller nyt tøj til sport og fest.

    Assens har alt det, som øens andre store byer har, og du behøver derfor ikke at køre længere væk, hvis du mangler noget.

Udforsk Turup

Kultur

En god lille cykeltur fra Voldbro og omegn ligger kulturbyen Assens. Her finder du alt den kunst og kultur, hjertet begærer, uanset om du er til museum eller til en rockkoncert på Tobaksgaarden.

Tobaksgaarden